Der er noget i luften
jeg véd ikke hvad,
som forår, skønt skoven
har mistet hvert blad.
Der er noget i luften
som rosernes duften
som fuglenes fryd,
skønt rosen er falmet, og fuglen
er draget mod syd.
Der er noget i luften
der gør mig så glad,
som frisker mit hjerte
i ungdommens bad.
Der er noget herinde
et strålende minde
med kærter og sang,
om julen i Kerteminde
hos mormor en gang.
Der er noget i luften
som rosernes duften,
som fuglenes fryd
skønt rosen er falmet, og fuglen
er draget mod syd,
skønt rosen er falmet, og fuglen
er draget mod syd.