Adolf var af stand velbåren
men han elsked' Thora uden held.
Så styrted' han sig lige ud fra Rundetårn
og slog sig rent forskrækkeligt ihjel.
Hul i det!
Thora sad og græd ved nålen
da hun fik at vide Adolfs død.
Så gik hun hen og drak af vitriolen
og døde af den slemme drik hun nød.
Hul i det!
Adolfs fader tålte ikke
at hans søn så skammeligt omkom.
Så traurig hængte han sig i en strikke
da først han havde drukket flasken tom.
Hul i det!
Moderen fik knapt fornummen
at de andre sådan vandred' bort.
Så tog hun sig en snaps af opiummen
og sov sig død, ak livets fryd er kort.
Hul i det!
Deres skrædder var af slagsen
da han mærked' kunderne blev væk.
Så myrded' han sig samme dag med saksen
da konen så det, døde hun af skræk.
Hul i det!
Og en mand, som kom fra Fyn
skønt han slet, slet ingen havde kendt.
Da han så, hvor galt det var i byen
så skød han sig ved Thoras hus omtrendt.
Hul i det!
Jeg, som drejer denne kasse
jeg er ked af livet, ser I vel.
Men jeg vil ikke dø som denne masse
næ, jeg vil langsomt drikke mig ihjel.
Nej jeg vil ikke dø som denne masse
næ, jeg vil langsomt drikke mig ihjel.
Hul i det!