En stille villavej, højhus, hjemme hos dig?
Hun fylder sin mor
med kendte løgne
og lover hende alt
med blide øjne
men tusmørketimen kommer i blåt
hun føler sig låst hun må ud og gå
hun må bort, bort, bort
hun kommer så sagte som i tåge
åbner usynlig havelåge
hun rør ved min hånd
og hvisker KOM!
Vi løber os fri
af andres dom
vi flyver her
på Natskyggevej
Forbudte ruiner, sælsom have
om lidt vil hun gi sig selv som gave
Og alle er bange udenfor
men hænderne leger frygten bort
vil leger
her på Natskyggevej!
Hun tænder for mine glemte drømme
og stiller mig om til billedstrømme
Og gløderne lyser natten lang
men ingen får alt
den første gang
så kom igen
kom igen på Natskyggevej
VI ELSKER HER PÅ
NATSKYGGEVEJ