Jeg vågnede på stranden med blå tømmermænd
en kvinde hun ragte hånden frem
hun sagde, hun hed Mona-Lisa og smilede fjernt
og jeg sagde, jeg hed Johnny fra Skjern
En natskygge dronning med øjne som rav
her kaldte hun mig til sig, hun lugtede af hav
en kvinde fra venus med et brandende blik
da vi så mod the horisant og gik
og hun kiggede på mig med længsel
et blik der gjorde mig svag
vi fløj som fugl Fønix og håret var løst
så løst at det næsten faldt af
Med hævede fødder i et par udtrådte boots
tog hun mig med til sit mystiske hus
hun saltede min body og slak mine sår
hun redte mit skæg og mit hår
Som Maria Magdalene brak hun brødet i to
jeg tog for mig af retterne og hun var smuk når hun lo
ja, hun var en Senorita af den fineste slags
så jeg gav hende et stykke med laks
I lagner af silke med hænder som ild
red vi mod sunrise, jeg var stor hun var vild
hun slikkede min pik og slugte min spærm
og så tog jeg taxi til Skjern
Nu er årene gået og det går mig sgu' godt
jeg er kæreste og barn, er blevet et navn det er hot
På grund af en kvinde jeg aldrig har kendt
På grund af en kvinde, blev tingende vendt
På grund af en kvinde, hvis navn jeg har glemt
Men jeg er sgu stadig ham Johnny fra Skjern
hun slikkede min pik og slugte min spærm
og så tog jeg taxi til Skjern