En søndag midt i våren drog soldaten ud.
Han rejste med sorg fra sin unge brud.
Han måtte afsted på deres bryllupsdag
For at tjene sin konge, sit land og sit flag.
Oh, Marie, jeg vil hjem til dig.
Oh, Marie, jeg vil hjem til dig.
Jeg savner dig her ved min side.
Oh, Marie jeg vil hjem.
Marie sidder hjemme og venter på brev.
Det kommer, og hun læser de ord hanskrev:
”Det er svært for mig ar vær’ i majestætens tøj,
det’ trælsomt og bedrøv’ligt og no’et kedeligt møj”
Oh, Marie, jeg vil hjem til dig.
Oh, Marie, jeg vil hjem til dig.
Jeg savner dig her ved min side.
Oh, Marie jeg vil hjem.
Han længest hjem igen til den gamle gård.
I tjen’sten sker der meget, som han ikke forstår.
Til alt hvad han lyst til, får han ikke lov.
Han længes hjem til marken og den blanke plov.
Oh, Marie, jeg vil hjem til dig.
Oh, Marie, jeg vil hjem til dig.
Jeg savner dig her ved min side.
Oh, Marie jeg vil hjem.
Han står en nat og drømmer på den lange vagt.
På den sergent der kommer gi’r han ikke agt.
Så kommer han i spjældet, åh den tid er lang.
Nu sidder han bag tremmer og synger trist sin sang.
Oh, Marie, jeg vil hjem til dig.
Oh, Marie, jeg vil hjem til dig.
Jeg savner dig her ved min side.
Oh, Marie jeg vil hjem.