Hustlers er langt fra noget ensartet folkefærd. Der findes den beregnende type som Jazzy, der aldrig
mister overblikket og altid tænker stort. Denne type spiller på byen og dens indbyggere som om de
var et symfoniorkester med ham som dirigent. Det hele er lagt ud på forhånd, nøje disponeret og han
tror at han styrer hele forløbet. Og så er der den impulsive type som Bossy. Han behøver ikke andet
instrument end sig selv. Og han spiller altid solo så ingen ved hvornår det ender eller hvordan det
ender. Han går altid efter de hurtige penge. Hvorfor skulle man spare op til en fremtid der måske
aldrig kommer?

Hvor cool kan man være, ja hvor cool er jeg, spørger jeg
Jeg scorer damer scorer boksen scorer hvad som helst, gør jeg
Om det er penge eller piger det har ingen ting at sige
For det er da lidt af det der sådan set er fedt at få sine fingre i
Hvor cool er jeg, ja hvor cool kan man være
Alle de kalder mig Bossy alle de ved hvem jeg er
Og kald mig fupmager plattenslager kald det hvad du vil
Man bør gøre hvad man gør og man bør gøre hvad man er bedst til
Jeg styrer det jeg styrer andre styrer andre ting
Nogen er direktører andre sælger mad på Burger King
Og dem med ni til fem, de går og arbejder for længe
Og har alt for lidt tid til at bruge deres penge
Jeg hjælper dem de hjælper mig og alle slipper for besværet
Sådan kan jeg lide det, sådan har det altid været
Selv i skolen var det sådan for potentialet var der
Plattede sodavand og slik og så senere cigaretter
Da min lærer sagde jeg nok desværre var en smule dum
Så lærte jeg ham at stave til nervesanatorium
Og siden sjette var det slut med ikke at have en krone
Og jeg var den første i min klasse der fik tissekone
Det var kun på grund af tale og fordi at folk vil narres
Er der noget de ikke forstår så kan det altid let forklares
Jeg er god til ord og god til at score hvad det skal være
Og går den ja så går den, går den ikke så er jeg ude af her
Jeg tager det altid roligt, det er aldrig mig der stresser
Jeg kan altid lave en tudse når jeg har en halvtredser
Jeg kan altid lave en halvtredser når jeg ingenting har
Bare giv mig en tilrøget småsnusket bar
Så vil der altid være en nar der har gysser jeg kan gafle
For enten er der billard eller også kan man rafle
Jeg kan spille alle de spil man spiller uden at spille smart
Men det jeg selv bedst kan lide er poolbillard
De står i kø med hver sin kø for at få nogen klø
Når jeg har vundet et par gange så er det adjø
Og det var det som jeg skulle til at se at gøre igen
"Cool Als Sted" hed det sted jeg skulle hen
Det var et fedt lille skummelt sted med pool og med dart
Ved Kødbyen nede på Søndre Boulevard

Det første jeg gjorde var at tjekke alle borde
Og se om der var en eller anden klovn jeg kunne jorde
Det var en sløv dag jeg stod bag ved døren og hang
Syv mænd havde et par spil i gang
Jeg tjekkede lige først om jeg havde set dem før
Så lukkede jeg den stadig åbne gadedør
De to der stod ved første bord var ikke noget for mig
Den ene af dem spillede som den vildeste haj
Det sagde klonk hver gang han fik en ball i hul
Og ham han stod og spillede mod var tydeligvis et nul
Han fik vel tæsk nok for fanden og det ville være fra forstanden
At prøve at vinde noget som helst fra ham den anden
Lidt længere henne stod tre mænd med veste hvor der stod
Noget på ryggen med en tegning af en skidende ko
Men folk med motorcykler er ikke værd at spille imod
Når man vinder får man altid bare nogen på hovedet
Og skulle det ske man taber og ikke har penge nu og her
Så får man først nogen på hovedet så får man endnu flere
Så var det meget bedre henne i den modsatte ende
For der stod der nogen som jeg ikke kunne genkende
To store håndværkere Kansasklædte hængerøve
Der kun lallede rundt og blev ved med at prøve at skyde
Den ene ball i hul med den anden mens den tredje fløj af sted
Og ramte ned og lå på gulvet et sted
Og penge havde de helt sikkert masser af
På vej derhen hørte jeg en stemme der sagde: "God damn. Det er jo Bossy, den småfuskede nar der
har sat sine ranglede ben i min bar."
Jeg vendte om og så den sorteste mand
Kold og ond og væmmelig og stor som bare fanden
Det var Al, det var ham der styrede bulen her
Ingen tvivl om det, det vidste alle og enhver
For nu var "Cool Als Poolhal" det hårdeste sted
Så Al vil man nødigt være uvenner med
Det mente jeg nu egentlig heller ikke jeg var
Men der var vist et lån jeg engang havde skredet fra
Nu var han sur, jeg sagde: "Al, lang tid siden. Jeg troede overhovedet ikke du var her for tiden."
Han sagde: "Lang tid? Ja. Det er fandeme hvad det er, og har du penge med din lille lede
plattenslager. For jeg kan kun se en grund til jeg ikke skulle give dig klask, og det er hvis du giver mig
mine 3000 dask."
Jeg sagde: "Al, nu synes jeg godt nok du strammer den lidt. Det var ikke 3000 det var allerhøjst et."
Han sagde: "Plus en ekstra tusind for at slippe for slag. De andre de er renter for at pisse mig af."
Jeg sagde: "Hey, slap nu af. Lad os ikke være sure, der er jo ikke gået mere end højst et par uger.
Og du ved hvordan det er når det ene tager det andet. Og sidst jeg kiggede ind var du ikke en gang i
landet. Og selvfølgelig ville jeg allerhelst betale dig nu. Og faktisk havde jeg penge her i sidste uge.
Og det første jeg tænkte var at Al skulle have gryn, men så tænkte jeg: Nåh nej, han er jo ude af
byen! Men hey jeg løber lige ned i banken et smut og jeg er tilbage med penge om et halvt minut."
Jeg vendte mig mod døren sagde: "Senere, vi ses."
Han sagde: "Bossy, nu er det eddermame nok med det pis. Den med du forsvinder, den synes jeg
godt jeg kender så hvis ikke du har penge nu, så ryger dine tænder. Måske du så snart ikke spiller så
smart."
Jeg sagde: "Al, det er mig, din gamle kammerat."
Han sagde: "Kammerater ved jeg snart ikke om jeg har. Det vil heller ikke hjælpe dig en skid hvis du
var. For hvis gælden ikke falder når den skal så bliver jeg harm på min kammerat og starter med at
brække hans arm. Så går jeg videre til hans ben, og pander ham en!"
Jeg sagde: "Okay, jeg tror godt jeg forstår hvad du mener. Det er da klart du får de penge. Der er
bare sket en smutter. Men jeg ordner de to. Det tager 20 minutter. Og om du får dem lige nu eller 20
minutter senere. Jeg mener: Spil på Bossyhest, en sikker vinder."
Han sagde: "20 minutter, mand! Du får et kvarter. Det er chancen du får, og du får ikke flere. Så skal
der penge på mit bord inde på mit kontor."
Jeg kiggede på Al og hold kæft hvor var han stor.
Jeg smilede og nikkede sagde: "Sure Al!"
Vendte om og gik hen for at skyde noget ball
Det var tydeligt at Al mente det her alvorligt
Jeg gik hen imod de to der stod og spillede pissedårligt
Pool eller Nineball var det vel
Den ene blev kaldt Sveskem og den anden hed vist Daniel
Og jeg kunne se de havde kølig kold kasse
Og var ved at lægge kugler til et nyt spil på plads
"Hvad så? Så står den 5-2."
"Ja, du er bare så god. Læg ud så får du eddermame bank."
"Du kan tro at det er en gammel løgn. Jeg tværer dig ud at du ved det."
"Arrrhhh, der kunne vel teoretisk set godt gå hen og ske det samme for dig der lige er sket for mig."
"Nej jeg er ikke et kvaj der spiller smart og lige pludselig går og tror jeg er haj. For når jeg holder
køen så er køen stabil. Så derfor kan jeg ramme lige det hul som jeg vil."
"Arrrhhh, derfor kan du ramme mit røvhul for min skyld så hold din kæft og skyd! Hey hvad for en er
min øl?"
"Det er den med mest i din leversvage svagdrikker (BUUUUUUURRRRRRRRPPPPP)."
"Arrrhhh. Hold da kæft hvor er du ulækker. Giv mig så den pils, og vi spiller om den næste."
"Okay, du giver for jeg er jo den bedste."
Jeg var klar til et møde og min højrearm kløede
Og jeg ventede til at Svedsken han skulle lige til at støde
Så sagde jeg: "Hey, stop vent, lige et øjeblik. Det er helt forkert lagt der skal den sorte ikke ligge. Nu
skal jeg hjælpe. Jeg er god til at spille pool, og det er da lidt for nemt at se at I mangler nogen
kugler."
Deres blik var overlegent og de syntes jeg var en nar
Det tog jeg ikke så tungt for min taktik den var klar
De ville forklare mig om spillet spørge om jeg ville være med
Så ville jeg klaske deres kroner og så hurtigt af sted
De sagde: "Hey, det er altså Nineball vi spiller her."
"De kugler man skal bruge det er dem du ser."
"Ja, kugle et til ni."
"Og den hvide skal man støde til."
"Altid ram den mindste."
"Med at få den i hul du ved."
"Og et hul giver en ekstra tur, men hvis ball nummer ni går i hul."
"Så er det slut."
"Så er spillet forbi."
"Det lyder fint lad os spille."
"Hey, vent der er mere. Hvis du laver en fejl så må jeg placere den hvide hvor jeg vil. Altså hvis du nu
skulle ramme og..."
"Ja, ja, jeg har forstået. Vi spiller med det samme."
Det var tydeligt de troede at det kun var for sjov
Da jeg sagde: "Jeg går ud fra at vi spiller om en plov."
Men jeg så dem lige i øjnene de så på hinanden
Med et blik halvt skræmt og halvt han er fra forstanden
Så jeg slog mig for panden og sagde: "Hvad er der nu galt? At spille om en plov er sgu' da meget
normalt."
De sagde: "Skråt op. Det kan du sgu' godt droppe."
"Det er faktisk en dagløn, sådan 500 bob."
"Og vi har aldrig set dig spille vi bliver snydt totalt."
"Du er garanteret sådan en helt vild hajagtig fupperkarl."
Shit den gik ikke jeg måtte prøve noget nyt
Jeg sagde: "Hvis nogen her snyder så er det mig der bliver snydt. Og en plov er mange penge specielt
hvis man er flad. Så okay lad os droppe det, jeg er sgu' ligeglad. Men det er fordi at jeg er sømand
så når jeg er i havn er en plov bare en plov og det er aldrig noget jeg savner. Men jer der er i byen
hver uge kan jo ikke bare bruge. Så hvad fanden, lad os spille om en rød drue."
En rød drue er en god flaske vin
Med vilje gjorde jeg første stød helt til grin
En høj lyd røbede jeg havde ramt den foroven
Og jeg kunne se at de fortrød at de ikke havde taget ploven
Daniel og Svedske havde travlt med at hviske
Og de sagde: "Hvis du er med på en plov så er vi friske."
Nu var fælden klappet, det kunne høres langt væk.
Så nu skulle de eddermame bare have smæk
Så jeg sagde: "Det er lidt sent at lave om på et væddemål, men hvad."
Jeg tog en bajer fra et bord og sagde: "Skål!"
Svedsken sagde klonk med nummer et og nummer to
Fulgte efter tre fire så begyndte jeg at tro
At det var mig der fik smæk
Men han kiksede nummer fem
Så jeg tænkte: Okay, så er det bare lige hjem
Seks syv otte men ved ball nummer ni
Slog en klovn til min kø så jeg stødte forbi
Og det var lige før de to var ved at grine sig ihjel
Og ball nummer ni blev skudt i hul af Daniel
Nu ville de to gerne se nogle kugler
Jeg sagde: "Hey, lad os først lige tage en gang pool. Og så er det kvit eller dobbelt og i øvrigt så I
også at det var ham det fulde svin der gav køen et los."
De sagde det havde de ikke set og rystede deres hoveder
Så råbte jeg at det var fandeme mafiametoder
Jeg kunne se de ikke kunne lide at få deres færden og gebærden
Sammenlignet med den italienske underverden
De sagde: "Kvit eller dobbelt. Det kan vi godt sige, men det er Nineball igen."
"Jeg starter!"
"Niks, det gør vi."
"Hvorfor det?"
"Fordi vi vandt."
"Ja, hvad så og jeg tabte."
Daniel stod og kedede sig og lige da han gabte
Sagde jeg hurtigt: "Okay, du. Så se at komme i gang."
Han så ud som han blev vækket
Stødte klang, klang, klang, klang, klang, klonk og nieren røg i hul
Min hage sad ved navlen og så råbte jeg: "Nul! Det fandeme eddermame bare for meget det her. I to
er nogle fuppere jeg gider ikke mere."
De insisterede på at få deres penge
Jeg sagde: "Fuck! I har sataneddermame stået og jordet mig nok. I får ikke en skid så find en anden I
kan narre."
Nu var Daniel vågnet han begyndte at forklare: "Jamen, jeg er altså ikke særlig god, det var held."
Jeg kiggede på ham sagde: "Ja, knep dig selv! Jeg har mødt jer før både i Rotterdam og Bangkok.
Aldrig alene I er altid i flok. Men nu er det nok, jeg gider ikke mere. Er det forstået? Kvit eller
dobbelt eller også så er jeg gået."
Og det var klart de ville tabe det havde bare været held
Og jeg ville snart gå ind til Al og betale min gæld
"Okay" sagde Svedsken, "men det er mig der lægger ud."
Han sendte etteren i hul med det første skud
Men det værste var han lavede sådan et stensikkert oplæg.
Dak, dak, klonk og så var nieren væk
Jeg stod selv og så det og jeg fattede ikke en skid
Jeg havde tabt 2000 på rekordtid
Men det værste syn var at Daniel og Svedske
Stod og gnubbede mod hinanden som et par rigtig supersleskesvanse
"Fint" sagde jeg, "jeg er nok ikke længere helt ung, så bliv lige her mens jeg henter min pung."
De sagde: "Fedt."
"Vent lidt. Når du nu alligevel går så hent 20 Cecil og en Guld Tuborg."
"Ja en til mig også, det skal fejres. Køb en helt stribe øller. Du kan bare betale med nogle af alle de
penge du skylder."
Ja, ja. Whah, whah. Hvad tog de mig for?
De troede jeg kom tilbage og hvor dum er man så
For de vil aldrig få så meget som en øre af mig
Jeg satte kursen hen mod døren for at gå min vej.

zolex logo


Last shown lyrics on ZoleX.dk are :

De/Vision - Beauty of Decay

Selena Gomez - Magical

John Lennon - Woman


Search in ZoleX lyrics archive :