Verden er at lave, mentale dværge
Har dem lige i skridthøjde, gæt hvad vi skal lave
Gir’ dem knald i låget til deres hoved går af led
Men middelmålighed fortjener middelmålig sæd
Så jeg stopper før jeg kommer
For det go’e gemmer jeg til min kone så hun føder et par konger til min trone
Der’ ingen før dem, det’ børn før berømmelse
min kvind’ før penge
Du har nu tunet ind på familiefaren
Med ild i cigaren
På hver min arm
Der bærer jeg et barn
Gennem kaos og larm
Og min kone i min hånd
Bankende hjerter i hovedstaden, blod og beton
Jeg’ i min bedste alder
Og min kone har de bedste baller, hvis for altså
Det ik’ drikker, jeg knalder, når ægtesengen kalder
Det’ fest og rabalder
Med ubesvared’ opkald når mine eks’er de ringer
For jeg ved at de håber det går galt
Men det’ tegnesprog for mig, det kommer ik’ på tale
Held og lyk’ med at gå spil’ normal
De sagde jeg var en drøm at se på, min virkelighed idag
Drømme realiseret, egen herre, karriere
Familiekærlighed det’ guld, så jeg’ mangemillionær
Så hvad ka’ du lære, at livet det ik’ er en mær
Hvis du knepper hend’ sådan her
Verden den skal laves, jeg tar’ det som en gave
Har snavet med de fleste men jeg’ ik’ Morten Breum
Hvis hoffet holder fest kommer jeg ridende på en ged
Middelmålighed fortjener middelmålig sæd
Så her’ en skål til mine eks’er
For det go’e gemmer jeg til min kone så hun kan føde nogle prinsesser til min trone
Bearnaise over ris, rigtige venner over sex
Familie før berømmelse, og min den er Suspekt
Jeg når hele vejen, op i moderkagen
Tilbage med det lort, der gør du bomber hovedbanen
Jeg gør hovedrent, gennem dine blodbaner
Ruller soner, for saten, jeg magisk som Rune Klan
Ik’ noget stand-up pis når jeg proller den af
Og selvom de kalder mig Klamfyr, er jeg ik’ sodoman
Hælder ik’ til lort på damen
Jeg’ en stille og rolig blød fyr, der dør for at se dig tag’ trusserne af
Og så tror da fa’en, at din kone er fa’en
Jeg gør det kolosalt svært at være monogan
På bagsædet af en BMW
Sat i livet gennem pengesedler
Passerer forbi
Pavateret, dekadence
Ingen rammer, rafineret ignorance
Prøv at planke mig, jeg planker på dit gravsted
Og river dig ud af hjemmet og banker dig i tavshed
Ingen mand, ingen flok, ingen hær
Kan stop’ os når vi letter op og eksploder’
Vi realiserer tanker, gør det vigtigt her
Og det vel ikke vand, til vi ik’ lever mer’
Scenen den ruller dut’ min pioneer
Vi’ nogle hårdtarbejdende mænd, der’ ingen piverier
Vi realiserer drømmen, gør det vigtigt her
Og det vel ikke vand, til vi ik’ lever mer’
Verden den skal laves, jeg tar’ det som en gave
Har snavet med de fleste men jeg’ ik’ Morten Breum
Hvis hoffet holder fest kommer jeg ridende på en ged
Middelmålighed fortjener middelmålig sæd
Ja, ingen mand, ingen flok, ingen hær
Kan stop’ os når vi letter op og eksploder’
Vi realiserer tanker, gør det vigtigt her
Og det vel ikke vand, til vi ik’ lever mer’
Scenen den ruller du’ min pioneer
Vi’ nogle hårdtarbejdende mænd, der’ ingen piverier
Vi realiserer drømmen, gør det vigtigt her
Og det vel ikke vand, til vi ik’ lever mer’
Verden er at lave, mentale dværge
Har dem lige i skridthøjde, gæt hvad vi skal lave
Gir’ dem knald i låget til deres hoved går af led
Men middelmålighed fortjener middelmålig sæd
Så jeg stopper før jeg kommer
For det go’e gemmer jeg til min kone så hun føder et par konger til min trone
Der’ ingen før dem, det’ børn før berømmelse
min kvind’ før penge
Hvis du ik’ fatter det, fatter du ingenting
Respekt til de af mine drenge, der er mænd