N. F. S. Grundtvig - Jeg gik mig ud en sommerdag at høre
Jeg gik mig ud en sommerdag at høre
fuglesang, som hjertet kunne røre,
i de dybe dale,
mellem nattergale
og de andre fugle små, som tale.
Der sad en lille fugl i bøgelunden,
sødt den sang i sommer-aftenstunden,
i de grønne sale,
mellem nattergale
og de andre fugle små, som tale.
Den sang så sødt om dejligst vang og vænge,
hvor kærminder gro, som græs i enge,
i de grønne sale,
mellem nattergale
og de andre fugle små, som tale.
Den sang og sødt om bølger blå og hvide
under ø, hvor danske snekker skride,
mellem grønne sale,
mellem nattergale
og de andre fugle små, som tale.
Den sang om alt, hvad det er lyst at høre,
allerhelst, hvad hjertet dybt kan røre,
i de grønne sale,
mellem nattergale
og de andre fugle små, som tale.
Den sang, som ingen andre fugle sjunge,
leged liflig med min moders tunge,
i de grønne sale,
mellem nattergale
og de andre fugle små, som tale.
Den sang som talt ud af mit eget hjerte,
toner gav den al min fryd og smerte,
i de grønne sale,
mellem nattergale
og de andre fugle små, som tale.
Da nynned jeg så småt i aftenstunden:
Flyv, Guldtop! flyv rundt i bøgelunden,
i de grønne sale,
mellem nattergale
og de andre fugle små, som tale.
O, flyv fra Øresund til Danevirke!
syng til dans, til skole og til kirke,
i de grønne sale,
mellem nattergale
og de andre fugle små, som tale.
På folkets modersmål, med Danmarks tunge,
syng, som ingen andre fugle sjunge,
i de grønne sale,
mellem nattergale
og de andre fugle små, som tale!
Da mærke alle, som har mødre kære,
det er godt i Danemark at være,
i de grønne sale,
mellem nattergale
og de andre fugle små, som tale.
Da gløder alt, hvad solen har bestrålet,
som det røde guld på modersmålet,
i de grønne sale,
mellem nattergale
og de andre fugle små, som tale.
