Jeg ved en lærkerede,
jeg siger ikke mer;
den findes på en hede,
et sted, hvor ingen ser.

I reden er der unger,
og ungerne har dun.
De pipper, de har tunger,
og reden er så lun.

Og de to gamle lærker,
de flyver tæt omkring.
Jeg tænker nok, de mærker,
jeg gør dem ingenting.

Jeg lurer bag en slåen.
Der står jeg ganske nær.
Jeg rækker mig på tåen
og holder på mit vejr.

For ræven han vil bide
og drengen samle bær.
Men ingen får at vide,
hvor lærkereden er.

zolex logo


Last shown lyrics on ZoleX.dk are :

Genesis - Aisle of Plenty

Genesis - Fading Lights

Morcheeba - Antidote


Search in ZoleX lyrics archive :