Jeg har igennem flere år været meget irriteret over, at min TomTom Go 930T mister alle mine favoritter hver gang jeg opdaterer mit Europakort. Jeg fandt tidligt ud af at problemet ligger i at filen mapsettings.cfg, den fil der indeholder alle favoritterne, bliver overskrevet af en ny og blank fil.
Derfor er det vigtigt at tage en backup kopi af denne fil inden man opdaterer sine kort.
Efter opdateringen kan man så kopiere denne fil tilbage, altså overskrive den ny fil med den gamle. På den måde kan man få sine favoritter tilbage på enheden.
Men, fordi der er stort men! Ved flere opdateringer sker der det at enheden ikke kan starte ordentligt op efter overskrivningen af mapsettings.cfg.
Dette er hamrende irriterende og hvad værre er, så kender TomTom til dette problem. Hvorfor gør de ikke noget ved det?

Nå, men som den pilfinger jeg er, har jeg fundet en løsning på dette også.

Du skal stadig tage en backup af mapsettings.cfg.
Opgrader din enhed med det nye kort gennem TomTom Home.
Efter opdateringen er færdig, så tænd enheden og se om alt virker.
Hvis din favoritter er forsvundet, så sæt enheden tilbage i docken.
Overskriv mapsettings.cfg med den du gemte. Nu skal du så betjene din TomTom gennem TomTom Home.
www.zolex.dk

Tilføj nu en ny favorit. Bare lave en tilfældig ny favorit. Den eneste funktion denne nye favorit har, er at den på en eller anden måde for den gamle mapsettings.cfg til at fungere med de nye kort.
Når du har tilføjet den nye favorit kan du lukke din TomTom enhed ned og tage din ud af docken. Hvis alt er gået godt kan den nu starte ordentligt op og stadig indeholde dine gamle favoritter samt din gamle hjemmeposition.

Lad os håbe, at TomTom på et tidspunkt får fixet dette enormt irriterende problem.

Held og lykke.