Published 20-06-2007
Jeg har tænkt på at skrive en række artikler om nogle af mine inspirationskilder til min musik.
Jeg begynder her med produceren Tim Simenon, der med sit nummer "Beat Dis" for alvor fik min øjne op for Acid og Dance.
Tim Simenon (født 21. juni 1967)
Den tidlige karriere.
Han begyndte sin musik karriere i slutningen af 1980’erne som DJ i Wag Club, London.
Ved hjælp af hans pladesamling og lærdommen fra et musik produktions kursus, gik han med et simpelt hjemmestudie i gang med producere ”Beat Dis”.
”Beat Dis” var en rigtigt klippe og klistre produktion. Fusion af ”old school Hip Hop” og funk, her iblandt ”The Jimmy Castor Bunch” og stumper fra “Den Gode, Den Onde og den Grusomme” og stumper fra soundtracket til Thunderbirds.
Nummeret menes at have kostet omkring 500£ at producere (ca. 6000 kr.), samtidig arbejdede Simenon som opfylder i et supermarked og som DJ.
Pladen kunne første gang ses på Mister-Ron pladelabel, et kneb der var lavet, for at få pladen til at ligne en importeret plade fra USA, lige fra pladepressen i New York.
Pladen røg direkte ind på de engelske single hitlister på en andenplads, da den senere blev udgivet på ”Rythm King Records” pladeselskabet.
Der var en stor ”Smiley” på coveret, lånt fra ”The Watchmen” som er en tegneserie, som inspirerede til mange af billederne og grafikken omkring musikgenren ”Acid House” og i det blomstrende ”Rave” miljø.
Succesen
Simenon fulgte hurtigt op på pladen med endnu tre singler taget fra det hurtigt indspillede album ”Into the Dragon”.
”Into the dragon” vedkendte sig taknemligt sin gæld for inspiration, den skyldte det japanske Hip Hop selskab ”Major Force” og produceren ”Stenski” fra N.Y, samt de engelske kunstnere ”Massive Attack, Wild Bunch, 23 Skidoo og Ronin”
Samtidig med produktionen af albummet, var Simenon også en del af “Nation 12” sammen med John Foxx, en musik veteran der havde adskillige elektroniske og ”New Romance” bands siden de tidlige 1980’ere bag sig.
Nation 12’s udgivelser nød en del succes på klubberne og ved raves over hele England.
I slut firserne producerede Simenon den meget populære single “Buffalo Stance” med den svenske sangerinde Neneh Cherry. I teksten til denne sang hyldes Simenon med ordene ”Bomb the Bass, rock this place”. Nummeret nåede en palcering som nummer 3 på de engelske hitlister og toppede som nummer 1 på den amerikanske dance hitliste.
I de tidlige 1990’ere ændrede Simenon sin lyd, til nu også at indeholde rå rock guitar.
Han var også en pioner i ”trip hop” genren, det kan høres på de to albums – ”Unknow Territory” og ”Clear”.
”Unknown Territory” blev forsinket da Pink Floyd ikke ville tillade at Simenon samplede en bid af deres nummer ”Money”. På dette album forsatte temaet med at låne bider af populære klassikere. ”Den gode, Den Onde og den grusomme”, ”Death Race”-soundtrackene og film som ”Videodrome” lagde stumper til musikken.
”Clear” blev udgivet på ”Stone Heights” en del af selskabet ”Island Records”. Albummet er meget inspireret af William Burroughs skriverier. På pladen gav rapperen Justin Warfield en hjælpende hånd, samt sangerinden Sinead O’Connor og romanforfatteren Will Self.
De senere år:
Simenon har remixet og produceret en bred vifte af kunstnere. Bjørk, Massive Attack, Seal og Depeche Mode er blot nogle af dem.
Han bor nu I Amsterdam, og udgiver plader både under navnet “Bomb the Bass” og “Flow Creator”
Et nyt ”Bomb the Bass” album, ”Future Chaos”, er ved at blive mixet færdigt og byder på samarbejde med Toob, Jon Spencer, Jack Danger fra Meat Beat Manifesto, Justin Warfield og Paul Conboy.
Han bemærker at han er blevet afhængig af Bangkok by, da han holder af byens puls og det fantastiske natteliv.
Brian Wolter / ZoleX.dk