Published 25-01-2009
Kære xxxxx forsikring
Jeg skriver, fordi De udbeder Dem yderligere oplysninger vedrørende min ulykke.
Jeg havde på skadesanmeldelsen i rubrikken ³Hvorledes skete ulykken²
anført ³dårlig planlægning² som årsag til mit ulykkestilfælde.
Eftersom De ønsker, jeg skal forklare det mere indgående, håber jeg,
følgende vil være tilstrækkeligt.
Jeg er murerarbejdsmand, og på ulykkesdagen arbejdede jeg alene på et
fladt tag på en ny 6-etagers ejendom.
Da jeg havde afsluttet mit arbejde, havde jeg ca 50 mursten tilovers
(omkring 110 kg).
Istedet for at bære disse ned i hånden, besluttede jeg at sænke dem ned i en træbalje ved at bruge en talje, der heldigvis var anbragt på
bygningens side oppe på taget.
Efter at have bundet rebet godt fast nede ved jorden, gik jeg op på
taget, svingede træbaljen ud og læssede murstenene. Så gik jeg ned igen og løste rebet, idet jeg holdt godt fast for at sikre en langsom og forsigtig nedsænkning af de ca 110 kg mursten.
Bemærk, at jeg på skadesanmeldelsen anførte, at jeg vejer 71 kg. På
grund af min overraskelse over jeg blev revet væk fra jorden så
pludselig, mistede jeg åndsnærværelsen og glemte at give slip på rebet.
Det er vel unødvendigt at sige, at jeg i en pæn fart fræsede op langs
hussiden.
Omkring 3. sals højde mødte jeg træbaljen, der var på vej ned.
Det forklarer kraniebrudet og det brækkede kraveben.
Dette møde nedsatte kun farten lidt, så jeg fortsatte min hurtige
opstigning og standsede ikke, før fingrene på min højre hånd var 2 knoer dybt begravet inde i taljen.
Heldigvis, på dette tidspunkt havde jeg generhvervet min åndsnærværelse og var i stand til at holde godt fast i rebet trods smerterne.
Omtrendt samtidig ramte baljen med murstene jorden og bunden gik ud af baljen.
Befriet for vægten af stenene vejede baljen nu ca 20 kg.
Jeg referer igen til min vægt anført på skadesanmeldelsen.
Som De måske forstår, begyndte jeg en hastig nedtur langs hussiden.
I 3 sals højde mødte jeg træbaljen på vej op. Dette ligger til grund for 2 brækkede ankler og hudafskrabninger på begge benene og den nederste del af kroppen.
Mødet med baljen nedsatte farten tilstrækkeligt til at mindske skaderne, da jeg faldt ned i murstensbunken, og heldigvis brækkede jeg kun 3 ryghvivler.
Jeg er ked af at skulle fortælle, at da jeg lå der på murstenene i
smerter og ude af stand til at rejse mig, og betragtede den tomme balje 6 etager over mig - mistede jeg igen åndsnærværelsen