Published 20-05-2009
En københavner var inviteret på jagt i Jylland, og nu skulle han vise disse 3. generations bønder hvordan man gik på jagt.
Han mødte op i det sejeste outfit i jagttøj, og et gevær til Kr. 75.000,-, men der var ingen der bemærkede det. Lederen af jagten bød ham velkommen og spurgte: "Dur' din hund til noget?"
"Ork, ja, det er en meget speciel hund. Den kan faktisk gå på vandet"
svarede han. "Nå, nå, vi får se..." sagde jyden.
Første gang han skød en and, faldt den ned i søen, og han råbte "Aport" til sin hund. Hunden spadserede hurtigt på vandet ud efter anden, og spadserede ind igen. Der var dog ingen af de andre, der reagerede.
Lidt senere skød han en and mere, og det samme gentog sig. Stadig ingen reaktion fra jyderne.
Da det blev frokost pause samledes jagtselskabet og han var sikker på, at hans hund ville blive det store samtaleemne. Og ganske rigtigt. Under frokosten rejste en af deltagerne sig op og spurgte ham:
"Hwa, er det dig der har en hund der er vandskræk??!"