Published 04-11-2011

En dag et stykke ude i fremtiden:
Helle Thorning-Schmidt er død, og ankommer til paradiset, hvor hun bliver mødt af Sct. Peter.
Sct. Peter så lidt forlegen ud.
- "Øhm, velkommen", får han omsider fremstammet.
- "Tak!" sagde Helle, "jeg tænkte nok at jeg ville ende her!"
- "Mjah," sagde Sct. Peter, "du har jo i det store hele opført dig meget anstændigt ud over et par skattesager... og i betragtning af din barndom, og så videre, så bestemte vi, at vi gerne ville have din sjæl her.
Men... forstår du, vi har ikke så meget erfaring med fremtrædende
socialdemokrater..."
- "Ja, ja, fint," sagde Helle, "luk mig nu bare ind!"
- "Jamen, ser du," sagde Sct. Peter, "der var lidt konkurrence om at få fat på
dig. Faktisk blev vi nødt til at lave en lille aftale med djævelen..."
- "Aftale?!" udbrød Helle, nu synligt rystet.
- "Det er ikke så slemt", sagde Sct.. Peter, "men han mente han havde de fleste
af dine venner alligevel. Så vi har aftalt at du får lov til at tilbringe ét
døgn i helvede, og ét i himmelen.
Så må du selv vælge, hvor du vil være resten af evigheden."

Helle protesterede lidt, men aftalen var allerede på plads. Så Sct. Peter viste
hende vej til en elevator; de sagde farvel, og på gensyn om fireogtyve timer,
og Helle trykkede på "Helvede". Hun kørte nedad i meget lang tid, og endte så
foran en stor sort port. Da hun ringede på gik døren øjeblikkeligt op, og
djævelen selv modtog hende.
- "Helle! Gamle ven! Kom indenfor!" brølede satan, og hev Helle ind af døren.
Her stod hun så, på en gigantisk overdækket golfbane. En masse af hendes gamle
regeringskammerater gik rundt og spillede golf,
blandt dem Ritt Bjerregård, Ole Sohn, Willy Søvndal og Margrethe Vestager .
Banen var perfekt.
Det var varmt, men der var fyldt med små let-påklædte djævledrenge, som
serverede kølige drinks. Helle spillede hele dagen, og om aftenen havde Ritt
Bjerregård,
der var død kort tid forinden, forberedt en kæmpe buffet, ala sin tur ti Paris
i 80’erne, med den bedste vin og udsøgte lækkerier.

Inden Helle vidste af det, var det første døgn gået, og en lille djævel viste
hende atter vej til elevatoren.
Da Helle kom ind i himmelen, var hun meget eftertænksom, men også her blev hun
varmt velkommet. Hun blev klædt i englegevanter og fik udleveret en harpe.
Resten af dagen spadserede hun fra sky til sky, hørte fuglene synge og spiste
friske frugter ad libitum. Senere fik hun en let mavepine af al den frugt,
og på en sky nær ved sad Uffe Elleman Brian Mikkelsen og Anders Fogh og
harpe-jammede for anden time i træk.
Snart dukkede Sct. Peter op:
- "Nå, nu har du haft et døgn hvert sted", sagde ærkeengelen, "har du truffet
dit valg?"
- "Hmmm..." sagde Helle, "jeg havde aldrig troet at jeg skulle sige det, men
måske hører jeg trods alt til i helvede. Det er nok det bedste sted for mig."
Sct Peter var målløs og forsøgte at omvende Helle , men hun var fast besluttet.
Så endnu engang blev hun fulgt til elevatoren, og de tog afsked.
Også denne gang lukkede djævelen selv op, da Helle ringede på, og hev hende
energisk ind af porten.
Helle så sig om i det brændende, svovlstinkende inferno, hvor hendes gamle
venner vred sig i smerte.
- "Men..." sagde hun, "men... men, hvor er golfbanen? Hvor er de kolde drinks?"
- "Ah!" sagde djævelen, "ser du, i går førte vi valgkamp! I dag har du stemt på os!"