Jeg har flere gange, med tilfredshed brugt momondo, når jeg har booket flybilletter. Jeg har altid anset Momondo som seriøse når det gælder feriebookning.

Da jeg ville booke billeje til vores uges ferie på Mallorca , tænkte jeg at Momondo også kunne hjælpe her.
Jeg fandt en fin bil hos en udlejer der hedder Goldcar. Selve bookningen gik helt fint, så jeg tænkte ikke mere over det.

Da vi kom til lufthavnen og ville hente bilen var der over 1½ times vente tid. Da jeg endeligt kom frem til skranken, blev jeg tilbudt en udvidet forsikring. Da jeg takkede nej, blev jeg mødt med en kommentar om det var dumt, men det var mine penge. Dog skulle han reservere €1200 (omkring 9000,-) på mit kreditkort.


Det fik han lov til, da der kun var tale om en reservation. Denne reservation er dog endnu ikke ophævet her 14 dage efter vi afleverede bilen tilbage.
Det er dog ikke det værste, jeg blev bedt om at betale €112 for brændstof-depositum. Højt beløb når man tænker på, at de fleste biler kun kan indeholde omkring 50 liter benzin / diesel til omkring 70-75 euro.


Dog blev jeg lovet at pengene ville blive refunderet når jeg afleverede bilen med fuld tank.


Goldcar har dog efterfølgende valgt kun at returnere €72 (540 dkr), så nu hænger jeg en regning på 450 for brændstof, selvom jeg afleverede bilen tilbage helt fyldt.

Jeg har efterfølgende søgt på nettet og jeg er bestemt ikke den eneste der har problemer med Goldcar.

Det er desuden utroligt svært at komme i kontakt med Goldcar på mail / telefon.
Jeg synes det er rigtigt ærgerligt at Momondo samarbejder med et svindel firma som Goldcar, da jeg i fremtiden vil være meget mere forsigtig når jeg bruger Momondo.
Det ville klæde momondo at fjerne Goldcar i søgeoversigten.

https://www.google.dk/search?q=goldcar+svind